Om
TJÆREBY – SLAGELSE I.F. BADELTON er alternativet, til badminton, tennis, bordtennis og padel.
Spillet er en rigtig god sportsaktivitet for spillere, der gerne vil finde en sjov sportsgren, hvor spillet med den bløde bold er omdrejningspunktet og hvor man ikke kommer ud i så mange led-belastende yderstillinger som i f.eks. badminton.
Badelton kan spilles af alle og tiltaler mange, da spillet foregår med en blød skumgummibold.
TJÆREBY – SLAGELSE BADELTON har intentioner om at oprette en ungdomsafdeling.
Badelton
En kort beskrivelse af spillet og regler.
Badelton er en ny ketcher sport, som er en blanding af badminton og padel, badelton spilles på en badmintonbane med en badmintonketcher og en special skumbold. badmintonnettet sættes ned i padel højde, der spilles efter bedst af 3 eller 5 sæt med point og regelsystemet fra badminton, spillet spilles som i padel, hvor serven skal være en underhåndserv og bolden max må ramme gulvet en gang.
Ideen bag badelton og hvordan spillet er opstået ved ide-mand Nicholas Thomsen
Badelton er en idrætsgren som hurtig kan blive lige så populær som padel og pickleball. Det er en sport som også appellerer til børn og unge da det ikke er så fysisk hårdt eller så svært at lærer og man får hurtigt en masse duellér og høj puls. Det er som nævnt en sport som ikke er så belastende for kroppen, dvs. man godt kan spille en single kamp selv om man er kommet lidt op i årene og dermed kan man forsætte med et aktivt idrætsliv noget længere end ved mange andre ketcher sportsgrene, (Spillet kan også spilles udendørs.)
Ideen til badelton kom da jeg fik en knæskade og blev nødt til at stoppe med at spille badminton og squash, samtidig fik en af mine badmintons venner en skade i skulderen og kunne heller ikke spille badminton. Så en dag hvor vi begge to var i gang med genoptræning, forslog jeg at vi kunne prøve at spille lidt med en softball, det gik så godt og var så sjovt at vi udviklede spillet badelton.
Efter kort tid, var der også andre der vil prøve at spillede badelton og det blevet hurtigt så populært at, vi nu har lavet en idrætsforening som hedder Slagelse Badelton Club. Vi har lavet klubben fordi vi gerne vil have mere haltid og flere spiller til klubben, det gør vi b.la. ved at tilmeldt klubben som Åben Skole Idrætspartner, (fra 2025) men vi har også lavet klubben fordi vi gerne vil have udbredt badelton, så vi kan få lavet nogle klubturneringer og et mesterskab. Og vores store mål er at, få Badelton anerkendt som en ny idrætsgren og på sigt få lavet et Dansk Badelton Forbund med en liga, samt få udbredt badelton til hele landet og på sigt til andre lande, lidt ligesom padel og pickleball.
Det en sport som ikke kræver den store investering i nye indendørsbaner og udstyr, da de fleste haller allerede har badmintonbaner, dvs. det handler næsten kun om at få haltider. Ideen er også, at det skal være en sportsgren for alle uanset økonomi, alder og køn, derfor bliver vores medlemskontingentet i Slagelse Badelton Club kun på 150 kr. pr. år. for unge under 18 år og for medlemmer 18+ er det kun 300. – kr. pr. år. træning og kampe er inkl. bolde for ungdomsrækkerne. (og alt arbejde i foreningen / klubben er frivilligt og ulønnet)
Slagelse Badelton Club har pr. 1.8.2024 indgået aftale med Tjæreby I.F., og er blevet optaget som aktivitet / sportsgren under TJÆREBY – SLAGELSE I.F.
Derfor er navnet Slagelse Badelton Club pr.1.8.2024 ændret til: Tjæreby – Slagelse I.F. Badelton
Om klubben
TJÆREBY – SLAGELSE I.F. er det nye navn for den gamle forening TJÆREBY SG & I, der oprindeligt er en gammel flerstrenget idrætsforening, stiftet den 11. oktober 1869. Der har gennem tiden været mange forskellige idrætsgrene på programmet.
Kontakt
Nicholas Thomsen
Tlf. 31106296
E-mail: badelton@badelton.dk
Copyright @2024 | Design by Ravn-hjemmesider.dk






